Wolfsburg skuffer med målløs Bendtner i front
Nicklas Bendtner var anonym i sin første ligastart for Wolfsburg i flere måneder i en 1-1-kamp mod Mainz.
Nicklas Bendtner gjorde ikke det store væsen af sig i sin første bundesliga-start for Wolfsburg i mere end fem måneder.
Med den danske landsholdsangriber i front spillede Wolfsburg på udebane 1-1 mod Mainz.
Danskeren fik chancen fra start i stedet for topscorer Bas Dost, men intet tyder på, at Bendtner fik ændret på sin position i angrebshierarkiet hos ligaens nummer to.
Nicklas Bendtner kan trods alt glæde sig over, at han møder op til næste uges venskabskampe på landsholdet med minutter i benene. Danmark står de kommende dage over for USA og Frankrig.
Bendtner viste i midtugen landstræner Morten Olsen, at han fortsat kan finde vej til målet, da han blev matchvinder i en 2-1-sejr over Inter i Europa League.
I kampen mod Mainz scorede Luiz Gustavo for Wolfsburgs favoritter efter en times spil i forbindelse med et hjørnespark. Kevin De Bruyne lagde bolden indover, hvor Naldo servicerede Gustavo, der ved bageste stolpe sparkede bolden i nettet til 1-1.
Brasilianeren havde kort forinden sendt bolden på stolpen med et fremragende skudforsøg.
Kasper Hjulmands tidligere Mainz-mandskab var kommet foran på et hovedstød tidligt i opgøret ved anfører Niko Bungert.
Hjulmand blev for en måned siden fyret på et tidspunkt, hvor Mainz var fedtet ind i nedrykningskampen. Mainz har nu fem point til nedrykningspladserne.
Wolfsburg har 54 point i toppen af rækken - dog med stor afstand til førerholdet fra Bayern München.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned