Wolfsburg vil tage revanche mod United efter skuffelse
Wolfsburgs træner går efter sejren mod Manchester United, selv om den tyske klub kan nøjes med uafgjort.
Wolfsburg led lørdag et bittert 1-2-nederlag hjemme til Borussia Dortmund, der scorede sejrsmålet, umiddelbart efter at Nicklas Bendtners klub havde udlignet kort før slutfløjtet.
De tyske vicemestre vil have revanche, når Manchester United tirsdag aften kommer på besøg til den afgørende kamp i Champions Leagues gruppe B.
- Vi spiller for at vinde, siger Wolfsburg-træner Dieter Hecking ifølge nyhedsbureauet AFP.
Når træneren bliver nødt til at understrege netop det, skyldes det, at Wolfsburg kan nøjes med uafgjort for at holde Manchester United bag sig og gå videre til 1/8-finalerne.
Den tyske klub fører gruppe B med ni point for fem kampe, mens United har otte point på andenpladsen.
PSV truer med syv point begge klubber bagfra inden hollændernes hjemmekamp mod russiske CSKA Moskva, der er sidst med fire point.
Wolfsburg har vundet begge hjemmekampe i Champions League-gruppespillet, og i Bundesligaen havde klubben ikke lidt nederlag på hjemmebane i sæsonen før kampen mod Dortmund.
- Vi bliver nødt til at eliminere de simple fejl.
- Hvis vi spiller som i anden halvleg mod Dortmund, er jeg sikker på, at vi vinder over United, siger Wolfsburgs offensive profil Julian Draxler.
Nederlaget til Dortmund har ellers været svært at glemme.
- Det var et meget bittert nederlag. Det kostede os så mange kræfter at komme tilbage fra stillingen 0-1, og vi fik ingen point på trods af en god anden halvleg.
- Det er ikke så dårligt, at vores næste kamp kommer med det samme, så vi skal få nederlaget til Dortmund ud af vores hoveder, siger Wolfsburg-målmanden Diego Benaglio.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde