For første gang i karrieren går Tiger Woods gennem en hel sæson uden turneringssejr. Det amerikanske golffænomen lå ellers til at vinde Chevron World Challenge før sidste runde, men blev slået i omspil af US Open-vinderen Graeme McDowell.
Andenpladsen betyder samtidig, at Woods stadig ikke har vundet en turnering, siden han for godt et år siden blev afsløret i talrige udenomsægteskabelige forhold. Noget, der betød, at den nu tidligere så suveræne verdensetter holdt en længere pause fra golfsporten.
- Selvom jeg i dag tabte og lavede talrige fejl midt på dagen, så betyder det meget for mig at være tilbage og have mit sving igen. Det er godt at vide, at jeg kan, sige Tiger Woods.
Han gik ellers ind til sidste runde i den stærkt besatte invitationsturnering med et forspring på fire slag, men det var altså ikke nok mod McDowell, der har haft en stor sæson og også leverede fantastisk spil på et par af søndagens huller.
- Det er ting, der sker i drømme. Hele 2010 har været som i en drøm, siger McDowell.
- Det føles specielt at gå ud og vide, at du er fire under og så gøre det færdigt alligevel, siger han
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde