Woods overgår legenden Nicklaus med ny sejr
Tiger Woods er nu den næstmest vindende golfspiller på den amerikanske PGA Tour nogensinde. Søndag vandt Woods turneringen AT&T International i Maryland. Sejren er den 74. for Woods og dermed overgår han de 73 sejre, legenden Jack Nicklaus opnåede.
Det er den tredje PGA-gevinst for Woods i år, der gik den afsluttende runde i to slag under banens par. Bo Van Pelt så ellers længe ud til at sikre sig førstepræmien, men tre bogeys (et slag over par, red) på de tre afsluttende huller kostede Van Pelt sejren.
Dermed er Tiger Woods den mest vindende spiller på PGA Touren i år og næste mål bliver at indhente Sam Snead, en anden af fortidens legender, der i sin karriere vandt 82 PGA-turneringer.
På verdensranglisten er Woods fortsat placeret på en fjerdeplads. Teoretisk kan han nå at generobre den førsteplads, han besatte i mange år, men det kræver topplaceringer i årets to resterende majorturneringer.
- Hvilken bemærkelsesværdig uge. Jeg vil gerne takke alle tilskuerne for deres tålmodighed, lyder det fra Woods efter en noget usædvanlig turnering.
Efter en rolig start torsdag blev der målt ekstreme varmegrader på golfbanen fredag. Lørdag slog vejret om i så kraftig en storm, at arrangørerne af hensyn til sikkerheden lukkede banen for tilskuere. Søndag vendte tilskuerne tilbage i tusindvis.
- Der var en helt fantastisk stemning. Det er en oplevelse at spille foran så begejstret et publikum, siger Woods.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker