Woods vil jagte major nummer 15 i 2013
Tiger Woods er stadig ikke den dominerende golfspiller, som han var inden sexskandalen i 2009.
Men med tre sejre på PGA Touren i år og en placering som nummer tre på verdensranglisten begynder amerikaneren at tro på, at han er på vej i den rigtige retning.
Derfor drømmer Woods nu også om igen at vinde en af golfsportens fire største turneringer næste år.
- Jeg ved, hvordan det føles at vinde en major-turnering, og det er fantastisk. Det følger dig, og det er noget, jeg gerne vil prøve igen.
- Jeg har ikke prøvet siden 2008, men det er noget, jeg vil forsøge at gøre næste år, siger Woods, der har 14 major-sejre på cv'et og som jagter den rekord på 18 sejre, som Jack Nicklaus sidder på.
Ellers glæder han sig bare over, at han har været så godt som skadesfri i denne sæson efter nogle år med længere pauser indimellem.
- Hvad det angår, har dette år været fantastisk. Jeg har følt mig godt tilpas, og jeg har spillet en fuld sæson for første gang i meget lang tid, siger Woods.
I denne uge stiller han op i World Challenge, hvor 18 af verdens bedste golfspillere dyster om en samlet præmiesum på fire millioner dollar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker