Kritikken af arrangørerne ved cykel-VM fra sølvvinderen i enkeltstart, Bradley Wiggins, preller af på VM-chefen Jesper Worre fra Danmarks Cykle Union (DCU).
- Det er noget værre vrøvl, for juniordamerne kørte et VM mandag morgen, og det fungerede også fint. Wiggins har jo ikke været ude at se det.
- Han kørte ikke før onsdag, men det er klart, at der var mange flere mennesker i går, og det er jo blandt andre ham, der trækker, siger Jesper Worre.
På pressemødet efter enkeltstarten luftede den britiske VM-sølvvinder en kritik af VM-arrangørerne ved at kalde de første dage af VM for Micky Mouse-agtige.
- Folk krydsede ruten og alting var helt skørt, sagde Bradley Wiggins med henvisning til dagene før VM-enkeltstarten om onsdagen.
Onsdagens VM-løb var der imidlertid intet galt med ifølge Wiggins:
- I dag var de fantastiske. Det føltes virkelig som et VM eller en storby prolog, sagde briten på pressemødet.
DCU-direktøren fortæller, at VM ellers har fået ros alle steder fra.
Saxo Bank-Sungards holdejer, Bjarne Riis, kaldte således VM-enkeltstarten i København for den mest velbesøgte og vellykkede, han har overværet.
Jesper Worre vurderer, at der var 100.000 tilskuere langs ruten, mens TV2 har estimeret tallet til 200.000.
- Det er svært at opgøre præcist, så 100.000 er nok realistisk, siger Worre.
En enkelt tilskuer hoppede over hegnet under VM-enkeltstarten uden dog at forårsage ulykker.
- Han havde fået at vide 12 gange, at han ikke skulle hoppe ud. Da han gjorde det, blev han stoppet. Der hvor der ikke var hegn, men hvor der i stedet var vagter, blev det også respekteret. Jeg er meget, meget tilfreds, siger Worre.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde