Wout van Aert spurter sig til sejr i italiensk etapeløb
Wout van Aert tog sin første sejr i 2021, da han spurtede først over stregen på 1. etape af Tirreno-Adriatico. Foto: Gian Mattia D''albertolapresse/Ritzau Scanpix
Gian Mattia D''albertolapresse/Ritzau Scanpix
Belgieren Wout van Aert viste endnu en gang sin alsidighed, da han vandt 1. etape af Tirreno-Adriatico.
Uanset om man er bjergrytter, klassikerspecialist eller sprinter, må man som konkurrent i cykelfeltet være lidt træt af Wout van Aert efterhånden.
Onsdag viste belgieren endnu en gang sin alsidighed og styrke, da han kørte først over stregen på Tirreno-Adriaticos 1. etape i en massespurt.
Van Aert så overlegen ud i spurten og henviste de mere klassiske sprintere Caleb Ewan og Fernando Gaviria til de efterfølgende pladser.
Sådan er rækkefølgen også i klassementet efter første slag i Italien.
Van Aerts triumf var Jumbo-Vismas anden inden for få minutter, om end de foregik i to forskellige lande. Kort forinden vandt Primoz Roglic en bjergetape i Paris-Nice.
Sidste år var van Aert en vigtig hjælper for Roglic, da sloveneren blev toer i Tour de France.
Jakob Fuglsang, Christopher Juul-Jensen, Kasper Asgreen, Mads Würtz Schmidt og Emil Vinjebo deltager i løbet.
35-årige Fuglsang har på forhånd bebudet, at han går efter mindst én etapesejr.
Astana-danskeren opnåede sit hidtil bedste resultat i den samlede stilling i løbet, da han i 2019 blev nummer tre. Samme år vandt han en etape i løbet.
Sidste år blev Tirreno-Adriatico vundet af briten Simon Yates, der også er med i årets udgave af det syv etaper lange etapeløb.
Løbet slutter tirsdag i næste uge med en enkeltstart.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker