Caroline Wozniacki møder den upåagtede spanier Arantxa Parra Santonja i første runde af grand slam-turneringen Wimbledon, der begynder på mandag.
Det viste fredagens lodtrækning.
Den danske verdensetter kunne også glæde sig over, at hun først kan møde Venus Williams - femdobbelt mester - i en eventuel finale.
Til gengæld kan danskeren stå over for Serena Williams, der har vundet turneringen fire gange, i en semifinale, hvis seedningerne holder. Serena Williams, som i denne uge har gjort comeback efter næsten et års skadepause, har vundet Wimbledon de seneste to år.
I Wozniackis halvdel af turneringen er også russeren Maria Sharapova, der vandt Wimbledon i 2004. Wozniacki og Sharapova står til at møde hinanden i kvartfinalen.
Wozniackis modstander i første runde er 28 år og ligger nummer 107 i verden. De to spillere har aldrig mødt hinanden.
Hos herrerne var den største nyhed i første runde uden tvivl mødet mellem amerikanske John Isner og franskmanden Nicolas Mahut, der ved sidste års Wimbledon spillede verdens længste tenniskamp i historien.
Sidste års kamp, der også var en dyst i første runde, blev spillet over tre dage og varede 11 timer og fem minutter. Isner sejrede til sidst med 3-2 i sæt. Han vandt femte sæt med 70-68.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker