Wozniacki afslører forlovelse efter stor triumf
Den danske tennisstjerne er blevet forlovet med David Lee, som hun skal giftes med.
Caroline Wozniacki skal giftes med den amerikanske basketballspiller David Lee.
Det fortæller den danske tennisstjerne fredag på Twitter.
Her har den 27-årige dansker lagt et billede ud af sin ene hånd med en ring på den ene finger, suppleret af teksten:
- I går (torsdag, red.) var den lykkeligste dag i mit liv, da jeg sagde ja til min soulmate, skriver Caroline Wozniacki.
Søndag i sidste uge vandt danskeren WTA Finals, sæsonfinalen for de bedste tennisspillere i verden.
Danskeren sikrede sig med triumfen knap 15 millioner kroner i præmiepenge.
34-årige David Lee har spillet for blandt andre Golden State Warriors, Boston Celtics og San Antonio Spurs i NBA-ligaen i basketball.
I februar i år kom det frem, at den over to meter høje basketballspiller var blevet kæreste med Caroline Wozniacki.
Hun har tidligere været forlovet med Rory McIlroy, som hun også skulle have været gift med.
I maj 2014 brød Rory McIlroy imidlertid forlovelsen, efter at bryllupsinvitationerne var sendt ud.
Nu har Wozniacki altså fundet lykken igen med David Lee.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned