Wozniacki bejler til Rune - Tausons primære fokus er single
Caroline Wozniacki fik et wildcard til OL. Her ses hun i aktion i sidste uge i Tyskland. Foto: Mike Egerton/Ritzau Scanpix
Danmarks tre største tennisstjerner Holger Rune, Caroline Wozniacki og Clara Tauson er med ved OL.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki vil mere end gerne spille mixeddouble med Holger Rune ved sommerens OL i Paris.
Det siger hun til Ekstra Bladet.
- Jeg ville elske at spille sammen med Holger. Det ville være kæmpestort. Med den erfaring jeg har, ville det være fedt at få lov til at spille den mixeddouble, siger Wozniacki til mediet.
Det er også en mulighed, at Clara Tauson bliver makker med Holger Rune, hvis Danmark deltager i mixeddouble-rækken ved OL. Hun siger dog til Ekstra Bladet, at hendes primære fokus er single, og at andre omkring hende tager sig af, om det andet bliver til noget eller ej med Holger Rune.
- For mig er single klart det vigtigste, lyder det fra Tauson.
Annonce
Mens Holger Rune og Tauson er med til OL via deres ranglisteplacering, er Wozniacki kommet med, da hun har fået en af to pladser, der gives til grand slam-vindere, som ikke opfylder ranglistekravet.
Trioen stiller op i single, og desuden er der en mulighed for, at Danmark kan få et par med i mixeddouble-rækken, hvor 16 par er med.
Næste opgave for den danske tennistrio er grand slam-turneringen Wimbledon i London.
Alle tre skal i aktion i første runde senere tirsdag på Wimbledons berømte græs.
/ritzau/
Clara Tauson gjorde en fin figur ved grand slam-turneringen French Open i Paris i sidste måned. OL spilles samme sted. Foto: Jean-Francois Badias/Ritzau Scanpix
Holger Rune kan enten spille sammen med Caroline Wozniacki eller Clara Tauson ved OL. Her ses han i aktion i sidste måned. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker