Wozniacki besejrer bulgarer og møder ester i Wimbledon
Caroline Wozniacki er klar til tredje runde ved Wimbledon. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
/ritzau/AP/Alastair Grant
Caroline Wozniacki besejrede Tsvetana Pironkova i to sæt og møder Anett Kontaveit i tredje runde i London.
Caroline Wozniacki er klar til tredje runde ved grand slam-turneringen Wimbledon i London.
Den danske tennisspiller vandt torsdag aften 6-3, 6-4 over bulgarske Tsvetana Pironkova, der er nummer 131 på verdensranglisten.
26-årige Caroline Wozniacki havde vundet samtlige fire indbyrdes kampe over Tsvetana Pironkova før torsdagens kamp, om end deres seneste møde lå fem år tilbage.
Den 29-årige bulgarer nåede i 2010 helt frem til semifinalen ved Wimbledon og kvartfinalen året efter, men de seneste tre år var Tsvetana Pironkova røget ud i første runde ved den engelske græsturnering.
Caroline Wozniacki brød sin modstanders serv til 2-1 i første sæt, men bulgareren brød omgående tilbage.
Senere i første sæt brød danskeren igen to gange og sikrede sætsejren, hvor danskeren også leverede hele 13 vinderslag.
I andet sæt brød Wozniacki til 3-1, men igen brød Pironkova tilbage med det samme.
Wozniacki leverede kampens sidste og afgørende servegennembrud til 6-4 og tog derfor sejren.
Det var særligt danskerens offensive spil og præcise vinderslag, der gjorde udslaget i kampen, som takket være det sidste danske servegennembrud ikke blev afbrudt af mørket.
I tredje runde skal Caroline Wozniacki møde esteren Anett Kontaveit, der ligger nummer 38 på verdensranglisten.
I sin kamp i anden runde slog hun den 29.-seedede russer Darja Kasatkina ud.
Anett Kontaveit vandt sidste år den hidtil eneste indbyrdes kamp mod Wozniacki, da hun sejrede på græsset i Nottingham.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker