Wozniacki blander sig i golf-debat om McIlroy
Rory McIlroys tennis-kæreste Caroline Wozniacki fortæller, at verdensetteren i golf føler sig meget tilpas med sine nye køller fra Nike.
Nordireren toppede både den amerikanske og europæiske pengeliste sidste år, men McIlroy fik en skidt debut med sine spritnye golfkøller, da han sidste måned missede cuttet ved Abu Dhabi HSBC Golf Championship.
Det har fået flere eksperter til at sige, at McIlroys kølleskifte midtvejs i karrieren er et forkert valg. Men Wozniacki maner til ro.
- Han er glad for sine nye køller og føler sig meget tilpas med dem. Han spiller en turnering i denne uge, og forhåbentlig gør han det godt der, siger Wozniacki ifølge AFP.
McIlroy deltager i denne uge i Match Play Championship, som spilles i Marana, Arizona i USA.
Danskerne Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn er også med i den prestigefyldte hulspils-turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde