Caroline Wozniacki fortsætter med at tage modet fra modstanderne ved Swedish Open. Danskeren slog onsdag tjekken Petra Kvitova og er klar til kvartfinalen.
Der var lidt mere arbejde til Caroline Wozniacki, da hun onsdag fik sin anden opgave ved tennisturneringen Swedish Open i Båstad. Wozniacki mødte tjekken Petra Kvitova, som blev slået sikkert med cifrene 6-4, 6-2. Der gik lidt tid, inden klasseforskellen mellem de to spillere for alvor viste sig, men i opgørets anden sæt blev det tydeligt, at Caroline Wozniacki er placeret knap 50 pladser højere end sin tjekkiske modstander på verdensranglisten.
Wozniacki satte sig tungt på kampen og spillede sig sikkert frem til næste runde i Swedish Open. Efter en regnvejrspause på en times tid sluttede Wozniacki kampen af med at bryde Kvitova til stillingen 6-2 i dansk favør i kampens andet sæt.
Danskeren møder på sin videre færd i turneringen Maria Kirilenko i kvartfinalen. Wozniacki slog senest russeren ved Wimbledon, hvor danskeren sejrede stort med cifrene 6-0, 6-4 i turneringens anden runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker