Det lignede en afklapsning, da tennisspilleren Caroline Wozniacki blot 27 minutter inde i ottendedelsfinalen ved grand slam-turneringen US Open mod russeren Svetlana Kuznetsova satte sig på sin stol efter at have tabt første sæt 6-2. Men den unge dansker fik kæmpet sig tilbage ind i kampen, og to timer senere havde hun vundet de næste to sæt 7-6, 7-6.
- Jeg slog Kuznetsova efter en fantastisk fight. Det var helt sikkert en af mine største sejre, siger Caroline Wozniacki til Ritzaus Bureau.
Den sjetteseedede russer lavede 63 uprovokerede fejl og var skuffet over sin egen indsats. Wozniackis spil havde hun til gengæld ikke meget tilovers for.
- Det var ikke fordi, hun gjorde noget specielt godt. Jeg lavede bare for mange fejl. Så behøver man ikke gøre så meget, så kan man bare sende bolden retur. Det var mig, der skabte pointene, og det var mig, der tabte dem. Sådan var det, sagde en tydeligt oprørt Svetlana Kuznetsova efter kampen.
Caroline Wozniacki er ikke enig i den analyse:
- Nej, jeg følte, jeg spillede en rigtig god kamp, og at jeg fik hende presset til at lave de fejl, hun gjorde. I første sæt spillede hun sindssygt godt, der var ikke så meget, jeg kunne gøre, men i andet og tredje sæt gik jeg ind og trykkede lidt ekstra til den, siger Wozniacki.
Caroline Wozniacki møder i kvartfinalen det kun 17-årige amerikanske tennishåb Melanie Oudin, der i turneringen har elimineret så prominente navne som Elena Dementjeva og Maria Sharapova.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker