Caroline Wozniacki tager det ikke særlig tungt, at hun natten til tirsdag tabte årets første turneringskamp til Dominika Cibulkova med 3-6, 3-6 i anden runde af Medibank International Sydney i Australien.
Den danske verdensetter i tennis slår samtidig fast, at hun nok skal blive klar til årets første grand slam-turnering, Australian Open, der begynder i næste uge.
- Det sker. Nogle gange vinder du, andre gange taber du. Man skal lære af tabene, siger Wozniacki ifølge Reuters.
Woznaicki vandt sidste år seks turneringer og avancerede til placeringen som verdensetter, men hun blev decideret udspillet af Cibulkova.
Selvom hun for nogle dage siden også tabte en opvisningskamp til nummer to i verden, Vera Zvonareva, afviser hun, at hun har problemer med formen.
- Det er årets første turnering. Jeg skal bare i gang med at spille kampe. Der var et par få positive ting, jeg kan tage med mig, og så må jeg bare arbejde på resten. Men jeg er sikker på, at jeg er klar til Melbourne, siger Wozniacki.
20-årige Wozniacki er som verdensetter topseedet til Australian Open, ligesom hun også var det i Medibank International Sydney.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde