Wozniacki efter storsejr: Hvad skete der lige
Caroline Wozniacki tog en flot skalp mod Simona Halep. Foto: /ritzau/Then Chih Wey
/ritzau/Then Chih Wey
Caroline Wozniacki gav ikke verdensetteren Simona Halep en chance ved sæsonfinalen i Singapore.
Det er ikke hver dag, man giver verdensranglistens nummer et "et æg", men Caroline Wozniacki spiller heller ikke hverdagstennis ved sæsonfinalen i Singapore.
Danskeren viste storspil, da hun tævede Simona Halep med 6-0, 6-2 på så overlegen maner, at hun også overraskede sig selv.
- Efter først sæt begyndte jeg at tænke: Hvad skete der lige?, siger Wozniacki i et interview på banen efter kampen.
- Jeg er meget tilfreds, jeg spillede rigtig godt og var aggressiv.
Den overbevisende sejr understreger igen, at Wozniacki er kommet til Singapore i topform.
Hun gav også kun Elina Svitolina to partier i alt i den første kamp, men onsdagens indsats var måske endnu bedre.
- Det er nummer et i verden, det er ikke hvem som helst, jeg mødte, siger Caroline Wozniacki til TV2 Sport.
- Jeg var meget fokuseret, og det meste lykkedes for mig. Jeg fik lagt en masse bolde dybt og ventede på min chance.
- Jeg kunne mærke, at jeg havde overtaget. Jeg gjorde alting lidt bedre end hende og kunne mærke, at hun blev frustreret. Hun forsøgte at tage initiativet i andet sæt, men det var jeg klar på, analyserer danskeren.
Caroline Wozniacki møder franske Caroline Garcia i sidste gruppekamp fredag eftermiddag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker