Wozniacki efter suveræn sejr: Jeg spillede aggressivt
Wozniacki efter suveræn sejr: Jeg spillede aggressivt Foto: Marijan Murat/AP/POLFOTO/arkivMarijan Murat/AP/POLFOTO/arkiv
Danskeren havde det sjovt på vej mod den sikre sejr over Carla Suárez Navarro ved WTA-turneringen i Stuttgart.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Der var klasseforskel i dansk favør, da tennisspilleren Caroline Wozniacki fredag besejrede spanieren Carla Suárez Navarro i kvartfinalen ved WTA-turneringen på grus i Stuttgart.
6-0, 6-3 blev cifrene efter en kamp, hvor spanieren kun skabte kortvarig spænding, da hun brød danskerens serv og brød tilbage til stillingen 2-3 i andet sæt.
Fjerdeseedede Caroline Wozniacki er meget tilfreds med sin egen indsats.
- Jeg spillede meget godt i dag, meget stabilt. Jeg forsøgte at være aggressiv, siger danskeren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det resulterede blandt andet i, at Caroline Wozniacki med 15 vinderslag i kampen havde to flere af slagsen end Carla Suárez Navarro.
Annonce
Det sker ikke så tit, at danskeren har flest vinderslag i kampe mod sædvanligvis ligeværdige modstandere.
Caroline Wozniacki har med to sejre i Stuttgart fået en god begyndelse på grussæsonen.
- Jeg overraskede mig selv ved at have det sjovt på banen i dag. Jeg er sædvanligvis ikke så meget for grus, men det var godt at løbe og glide, siger danskeren om underlaget, der ikke bekommer hende så vel som hardcourt.
I semifinalen skal Caroline Wozniacki møde andenseedede Simona Halep fra Rumænien.
Wozniacki efter suveræn sejr: Jeg spillede aggressivt Foto: Marijan Murat/AP/POLFOTO/arkivMarijan Murat/AP/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde