Det blev overraskende kun til én kamp for verdensetteren Caroline Wozniacki ved Rogers Cup i Toronto.
Den forsvarende mester, der sad over i første runde, tabte sin kamp i anden runde med 4-6, 5-7 til italienske Roberta Vinci, der havde bedre styr på vejrforholdene end danskeren.
- Jeg fik aldrig chancen for at for at finde min rytme. For det første på grund af vinden, men også på grund af hendes spil, siger Wozniacki ifølge Reuters.
- Lige nu er det ret skuffende, og du forsøger bare at komme dig over kampen og analysere det, der skete. Så tager du det negative og det positive og forsøger at forbedre de ting, forklarer Wozniacki.
Hun førte med hele 5-1 i andet sæt, inden hendes serv faldt helt sammen i vinden. En række dobbeltfejl ødelagde kampen for Wozniacki.
For Wozniacki var det den første kamp i over en måned, efter at hun i sidste måned med en skulderskade udgik af en turnering i svenske Båstad.
Senere på måneden begynder årets sidste grand slam-turnering, US Open, og lige nu lader danskeren til at være langt fra topformen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker