Wozniacki er færdig i Madrid: Taber til italiener
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er færdig ved grusturneringen Madrid Open.
13.-seedede Wozniacki tabte onsdag i anden runde med 3-6, 3-6 til italienske Roberta Vinci, som er nummer 20 på verdensranglisten. Vinci fører nu med 2-1 i indbyrdes kampe mod danskeren.
Et måske afgørende øjeblik i opgøret kom tidligt i første sæt, hvor Wozniacki fik problemer med sit venstre knæ, så hun måtte tilses af en læge.
Den tidligere verdensetter spillede videre, men var tydeligvis hæmmet i visse bevægelser på banen.
I forrige uge skulle Wozniacki efter planen have spillet sin første turnering på grus i år, men danskeren meldte fra til WTA-turneringen i Stuttgart med et skadet håndled.
Der var ikke tegn på, at Wozniacki havde problemer med håndledet eller noget andet mod russiske Ekaterina Makarova i første runde i Madrid-turneringen.
Hele verdenseliten er med i Madrid. Wozniacki er nummer 14 i verden, men var altså 13.-seedet i årets turnering.
Wozniackis bedste resultat i Madrid-turneringen fandt sted i 2009, hvor hun spillede sig frem til finalen og tabte til russiske Dinara Safina.
I 2013 fik Wozniacki kun én kamp i Madrid, så det gik trods alt lidt bedre i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker