Wozniacki er færdig i sæsonfinalen
Caroline Wozniacki er færdig ved WTA-sæsonfinalen i Istanbul.
Det står klart, efter at polakken Agnieszka Radwanska torsdag aften besejrede russeren Vera Zvonareva 1-6, 6-2, 7-5.
Polakken var ellers nede med flere matchbolde i tredje sæt af kampen i gruppen, der også tæller Caroline Wozniacki.
Wozniacki slutter dårligere end Vera Zvonareva i antal vundne partier, efter at de to spillere begge slutter med en sejr og to nederlag og en sætscore på 3-5.
Vera Zvonareva er dog ikke sikker på at gå videre fra gruppen sammen med tjekken Petra Kvitova, som tidligere torsdag vandt 6-4, 6-2 over en træt Caroline Wozniacki.
Petra Kvitova mangler endnu at spille sin tredje kamp mod Agnieszka Radwanska, men med to sejre er den tjekkiske Wimbledon-vinder allerede sikker på avancement.
Polakken kan endnu nå at komme videre, men hun kan også ryge ud på reglen om flest vundne partier, hvis hun taber stort i to sæt til Kvitova. I så fald går Zvonareva videre.
Det stod allerede under kampen mellem Vera Zvonareva og Agnieszka Radwanska klart, at Caroline Wozniacki ikke kunne blive blandt de to bedste i gruppen, hvis kampen blev færdigspillet.
Vera Zvonareva blev undervejs i kampen sikker på at være bedre end Wozniacki i antal vundne partier, så kun en skade til russeren under kampen kunne i sidste ende være med til at sende danskeren videre.
Det skete dog ikke, og derfor er danskeren færdig
/ritzau/
Caroline Wozniacki er færdig ved WTA-sæsonfinalen, efter at Agnieszka Radwanska besejrede Vera Zvonareva.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned