Wozniacki er klar til frokostmøde med kroatisk komet
I første og anden runde blev Caroline Wozniacki sat sent på programmet og kom først i aktion om aftenen, men i fredagens tredjerunde-kamp skal danskeren tidligt i aktion.
Mødet med kroaten Ana Konjuh er således programsat som dagens første på bane tre. Med mindre regnen driller, begynder kampen klokken 12.30 dansk tid.
Torsdag måtte man væbne sig med tålmodighed, inden fredagens program var klart. Netop fordi regnen satte ind torsdag aften, så en del kampe måtte afbrydes. De skal nu spilles færdig fredag.
Caroline Wozniacki har på papiret gode muligheder for at avancere til fjerde runde, da Ana Konjuh rangerer som nummer 189 i verden. Hun er dog bare 16 år og først nu ved at etablere sig som seniorspiller.
Hun gav løfter om, at en stor karriere venter, da hun i 2013 vandt både juniorernes Australian Open og US Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned