Wozniacki er klar til semifinale i England
Foto: Glyn Kirk /Scanpix
Glyn Kirk /Scanpix
Caroline Wozniacki er glad for græsbanerne i Eastbourne, og det viste hun igen torsdag.
Russeren Ekaterina Makarova blev sendt ud af turneringen med blå mærker efter tørre tæsk i andet og til dels tredje sæt.
Makarova kom ellers med selvtillid efter en frisk sejr over tredjeseedede Angelique Kerber. Men danskeren må også have fået noget af den selvtillid tilbage, hun ellers har savnet over flere måneder.
Caroline Wozniacki tabte første sæt 4-6, men fik derefter fuld kontrol over kampen.
Hun vandt de næste ni partier i træk. Det betød 6-0 i andet sæt og føring 3-0 i tredje, før Makarova havde held til at komme på tavlen igen. Sætcifrene endte 4-6, 6-0 og 6-3.
Caroline Wozniacki vandt turneringen i Eastbourne tilbage i 2009, og det har hun nu gode muligheder for at gøre igen. I semifinalen møder hun således verdensranglistens nummer 41, amerikaneren Jamie Hampton.
Torsdag røg andenseedede Li Na ud af turneringen efter nederlag til russeren Elena Vesnina.
Frederik Løchte Nielsen er til gengæld færdig i Eastbourne. Sammen med sin polske makker Marcin Matkowski tabte danskeren med 9-11 i tredje sæt til sin makker fra sidste års Wimbledon-triumf, Jonathan Marray og hans makker Colin Fleming.
Det dansk-polske par havde ellers vundet første sæt med 6-3, men tabte så 3-6 og 9-11.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker