Wozniacki er lettet over finaleplads
Der er lettelse at spore hos Caroline Wozniacki, efter at hun lørdag morgen dansk tid spillede sig frem til finalen ved WTA-turneringen Korea Open i Seoul.
Den danske tennisspiller besejrede russeren Ekaterina Makarova 6-1, 5-7, 6-4, og hun er dermed klar til sin anden WTA-finale i år.
- Jeg gjorde det rigtig godt i første sæt, men jeg kunne ikke gøre det færdigt i andet sæt, siger Caroline Wozniacki ifølge wtatennis.com.
- Jeg er glad for, at jeg til sidst fik brudt hendes serv en gang mere i tredje sæt, siger den topseedede dansker.
- Hun returnerede rigtig godt i dag, men jeg forsøgte bare at holde fokus på den næste bold og det næste parti og på at bevæge mig bedre rundt. Når alt kommer til alt, er jeg glad for at være kommet videre, siger Caroline Wozniacki.
Danskeren fik sin femte sejr i lige så mange kampe mod Ekaterina Makarova.
Det var første gang, russeren tog sæt fra Wozniacki.
Danskeren møder i finalen esteren Kaia Kanepi, som Wozniacki fører 3-2 over i indbyrdes opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde