Wozniacki er seedet til at nå semifinalen i Australian Open
Onsdag lagde Caroline Wozniacki fra land med sin første træning i Melbourne forud for Australian Open, der begynder mandag. Foto: Asanka Brendon Ratnayake/Ritzau Scanpix
Asanka Brendon Ratnayake/Ritzau Scanpix
Den danske tennisstjerne er seedet som nummer tre i Melbourne, inden turneringen starter mandag.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki bliver seedet som nummer tre ved Australian Open. Det skriver turneringen i en pressemeddelelse.
Dermed er Wozniacki, der er forsvarende mester i Melbourne, en af de klare favoritter til at tage trofæet i turneringen, der sættes i gang mandag.
Rumænske Simona Halep, der tabte til Wozniacki i finalen i 2018, er seedet som nummer ét, mens tyske Angelique Kerber er seedet som nummer to.
Serena Williams, der vandt Australian Open så sent som 2017, vender tilbage til turneringen efter at være fraværende sidste år på grund af sin nyfødte datter. Den amerikanske veteran er seedet som nummer 16.
Hos mændene er Novak Djokovic og Rafael Nadal seedet til at nå finalen. Den forsvarende mester Roger Federer er tredjeseedet.
Sejren i 2018 var Caroline Wozniackis første i en grand slam-turnering. I øjeblikket er hun nummer tre på kvindernes verdensrangliste.
Som forsvarende mester deltager Wozniacki også i den officielle lodtrækning torsdag aften i Melbourne, hvortil danskeren ankom efter at være blevet sendt ud i anden runde af ASB Classic i Auckland.
Lodtrækningen finder sted klokken otte torsdag morgen dansk tid.
I sidste uge kunne tennisstjernen lade sig hylde ved prisshowet Sport 2018, hvor hun fik prisen som Årets Sportsnavn samt B.T. Guldprisen.
Wozniacki fik især hæderen for karrierehøjdepunktet ved sidste års turnering i Melbourne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde