Wozniacki er sikkert videre i Tokyo
Caroline Wozniacki fortsætter de gode takter efter den selvvalgte pause fra turneringstennis, som hun tog efter nederlaget i tredje runde af US Open.
Natten til onsdag dansk tid sejrede hun sikkert over Magdalena Rybarikova fra Slovakiet med cifrene 6-1, 6-1 i tredje runde ved WTA-turneringen Pan Pacific Open i Tokyo.
I sin første kamp ved turneringen slog den fjerdeseedede dansker italieneren Flavia Pennetta med cifrene 6-2, 6-3. Pennetta nåede semifinalerne ved US Open for knap en måned siden.
Magdalena Rybarikova, der ligger nummer 36 i verden, havde lidt overraskende besejret 14.-seedede Kirsten Flipkens fra Belgien i sin kamp i anden runde.
Caroline Wozniacki vandt turneringen i Tokyo tilbage i 2010. Sidste år nåede hun kvartfinalen.
I næste runde venter enten Lucie Safarova fra Tjekkiet eller 12.-seedede Samantha Stosur fra Australien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned