Wozniacki er snublende nær top-10 efter kvartfinale
Caroline Wozniacki er nummer 11 på den nyeste udgave af verdensranglisten. Foto: /ritzau/AP/Michael Pronzato
/ritzau/AP/Michael Pronzato
Caroline Wozniacki avancerer til 11.-pladsen på verdensranglisten efter kvartfinalepladsen i Charleston.
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki fortsætter opstigningen på kvindernes verdensrangliste.
Da ranglisten blev opdateret mandag, kunne Wozniacki finde sig selv på 11.-pladsen, hvilket er et avancement på én placering.
Det var pointene fra kvartfinalepladsen i Charleston i sidste uge, der sendte danskeren et trin op.
Wozniacki kan dog med rette ærgre sig over, at hun ikke er tilbage i top-10. Således har hun sølle syv point op til amerikaneren Madison Keys på tiendepladsen.
Danskeren ville have taget springet ind blandt de ti bedste, hvis hun havde vundet fredagens kvartfinale mod Jelena Ostapenko, men den tabte hun 2-6, 4-6.
På grund af en skade i foråret sidste år har Wozniacki slet ingen point at forsvare på verdensranglisten i april og maj, og derfor er det formentlig et spørgsmål om tid, inden hun igen er blandt de ti øverste.
I hvert fald hvis hun kan opretholde den gode form fra årets første måneder. Der går dog lige nogle uger, inden Wozniacki igen har planer om at skrabe point sammen.
Ifølge danskerens hjemmeside er WTA-turneringen i Prag næste udfordring. Den begynder 1. maj.
Tyske Angelique Kerber ligger fortsat nummer et på verdensranglisten foran Serena Williams fra USA.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned