Caroline Wozniacki har igennem hele sin karriere haft som mål at kunne kalde sig verdens bedste tennisspiller. Og med sejren i WTA-turneringen i Tokyo er danskeren nu kun to sejre fra at nå sit mål.
Ifølge Ekstra Bladet har danskeren i kraft af finalesejren hentet 899 ranglistepoint ind på Serena Williams, som lige nu er verdensetter. Inden turneringen i Tokyo manglede hun 1085 point, og derfor er det kun marginaler, der skiller de to spillere.
Og fordi Serena Williams fortsat plages af en skade og ikke deltager i næste uges turnering i Beijing, er vejen banet for Wozniacki. Hun er oversidder i første runde og skal i anden runde møde vinderen af kampen mellem Sara Errani og Shuai Peng, der henholdsvis er nummer 40 og 59 i verden.
Overvinder danskeren den forhindring, er der fire mulige modstandere i næste kamp. Mest sandsynligt er det nok, at hun kommer til at stå over for russeren Anastasia Pavlyuchenkova, der ganske vist ligger nummer 20 i verden, men som Wozniacki har slået alle fire gange, hun har mødt hende.
Heller ikke Flavia Pennetta har i fire forsøg kunnet besejre den danske tennisdarling, men det har Petra Kvitova til gengæld. Den 20-årige tjekke sendte Wozniacki ud af dette års Wimbledon-turnering, men har dog tabt de øvrige to indbyrdes opgør.
Sidste mulige modstander i tredje runde er esteren Kaia Kanepi, som danskeren indtil videre også har haft krammet på.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned