Man skal udnytte de få chancer, man får på højeste niveau, og det gjorde Caroline Wozniacki ikke, da hun onsdag aften tabte med 4-6, 3-6 til Samantha Stosur fra Australien.
- Jeg tog ikke de chancer, jeg havde med flere break bolde i første sæt. Hun havde én break bold i første sæt, og den udnyttede hun. Hun tager den ene chance, hun har, siger Caroline Wozniacki.
Gennem hele kampen voldte Samantha Stosurs kraftfulde serv danskeren problemer.
- Hun spillede med meget spin, og så servede hun godt. Hun vekslede utroligt godt mellem sin kick serv og en flad serv ned i midten, forklarer Wozniacki, der mener, at Stosur har en helt særlig serv på kvindernes WTA Tour.
- Hun er anderledes end de andre piger, fordi hun faktisk næsten server lige så godt som en mand, mener den danske spiller.
På grund af den gode serv fik Wozniacki det rigtig svært i kampen.
- Jeg følte egentlig, at så snart jeg var inde i duellerne, så havde jeg styr på det. Men det var rigtig svært for mig at få returneringerne ordentligt i spil og dermed komme ind i duellerne, siger hun.
Næste opgave for Wozniacki er torsdag, hvor hun møder Francesca Schiavone.
- Nu vinder jeg forhåbentligt igen i morgen, så jeg kan komme videre til semifinalen. Jeg kan aldrig lide at tabe, men Stosur spillede godt i dag, lyder det anerkendende fra den danske verdensetter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned