Med møje og besvær er Caroline Wozniacki klar til kvartfinalerne ved WTA-turneringen Family Circle Cup i Charleston efter en sejr på 7-6 og 7-6 over tjekkiske Barbora Zahlavova Strycova.
Det lignede fra start en kort forestilling, men efter en hæsblæsende indledning af den danske verdensetter, overtog Zahlavova Strycova - nummer 48 på verdensranglisten - initiativet.
Bagud 1-4 i første sæt fik tjekken tvunget afgørelsen ud i en tiebreak, hvor hun endda havde en sætbold. Wozniacki vandt dog tiebreaken med 8-6.
I andet sæt var spillet mere jævnbyrdigt, og derfor måtte Wozniacki og Zahlavova Strycova atter ud i en tiebreak. Her fik danskeren hurtigt bragt sig foran, men først på sjette matchbold vandt hun tiebreaken med 11-9.
I kvartfinalen møder Wozniacki belgiske Yanina Wickmayer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker