Det viste hun ved WTA-turneringen i Madrid, hvor man spiller på en speciel smølfeblå udgave af gruset.
Godt nok vandt hun sin førsterundekamp mod kasakheren Ksenia Pervak, men det skete med langt megen besvær og først efter tre sæt og mere end tre timers spil.
Samtidig vred Caroline Wozniacki om på sin højre ankel undervejs i kampen, men hun kunne efter at have modtaget behandling fortsætte kampen.
Første sæt var en tæt, men også meget ujævn affære, hvor det tilsyneladende ikke var nogen fordel at have serveretten.
Fra stillingen 2-1 til Wozniacki fulgte seks servegennembrud i træk, inden Pervak holdt sin egen serv og udlignede til 5-5.
Yderligere to servegennembrud sendte kampen ud i en tiebreaker, hvor Wozniacki misbrugte flere sætbolde, inden hun med cifrene 9-7 afgjorde sætte til egen fordel.
Servegennembruddene løjede en smule af i andet sæt, hvor det til gengæld var Pervak, der var i teten. Hun brød Wozniackis serv to gange - senest til stillingen 5-3, hvorefter hun servede sættet hjem.
Pervak kom også bedst fra land i tredje sæt, men Wozniacki kæmpede sig tilbage i opgøret og vandt i sidste ende 6-4 - igen i kraft af et servegennembrud, det 16. i alt i kampen af 31 mulige.
Caroline Wozniacki møder i anden runde af turneringen tyske Mona Barthel, der en lille smule overraskende slog landsmanden Julia Görges i to sæt.
Barthel er nummer 31 i verden og har kun én gang tidligere mødt Wozniacki. Det skete ved WTA-turneringen i Farum sidste år, hvor det blev til dansk sejr i semifinalen med cifrene 6-1, 6-2.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned