Wozniacki er videre i Australian Open efter polsk skade
Caroline Wozniacki kom fint fra land, inden Magda Linette blev tvunget til at trække sig. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki kom godt fra land, inden polske Magda Linette måtte trække sig med en skade i andet sæt.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Caroline Wozniacki er videre til anden runde i Australian Open.
Danskerens modstander i første runde, Magda Linette, trak sig således med en skade ved stillingen 6-2 og 2-0 til danskeren på Margaret Court Arena.
Wozniackis modstander i næste runde er den 20-årige russiske kvalifikationsspiller Maria Timofeeva, der slog Alize Cornet i to sæt tidligere på dagen.
31-årige Linette viste første gang tegn på problemer ved stillingen 4-2 i første sæt, og siden påvirkede skaden tydeligvis den 20.-seedede polak.
Hun fik en lang behandling væk fra banen ved 5-2, men selv det og en forbinding hjalp ikke.
Annonce
Men allerede inden skaden havde Wozniacki vist, at hun var oven på. Hun brød rent polakken til 1-0, og selv om hun afgav flere breakbolde og blev brudt til 2-2, bevarede den 33-årige dansker fatningen.
Wozniacki brød igen til 3-2, og hun nåede trods Linettes problemer at give flere glimt af godt og solidt spil med både bag- og forhånd. Dog manglede serverne lidt niveau.
En grådkvalt Magda Linette måtte trække sig mod Caroline Wozniacki. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Selv om Caroline Wozniacki er over 200 pladser på verdensranglisten bag Linette, var danskeren favorit til avancement hos bookmakerne, og den status levede hun fint op til i den del af kampen, der ikke var præget af skaden.
Wozniacki udtrykte i sit vinderinterview medfølelse med polakken, som i sidste års Australian Open nåede helt til semifinalerne.
- Det er aldrig rart at se. Magda er min gode ven. Jeg fulgte hende sidste år og så, hvor fantastisk hun spillede.
- Det er selvfølgelig ikke sådan, jeg ønskede at vinde. Jeg håber ikke, det er for alvorligt, og at hun snart er klar igen, siger Wozniacki, der vandt Australian Open i 2018.
Efter mere end tre og et halvt års fravær vendte Wozniacki i efteråret tilbage på banen med et erklæret mål om at spille med om titlerne i grandslam-turneringer og kvalificere sig til OL.
Kampen mod Linette var danskerens niende siden comebacket og sejr nummer fem. Ved US Open i efteråret nåede den tidligere verdensetter ottendedelsfinalen, som hun tabte i tre sæt til den senere vinder Coco Gauff.
Wozniacki var første dansker i aktion i årets Australian Open. Både Clara Tauson og Holger Rune spiller tirsdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker