Wozniacki er videre i New Haven: Modstander gav op
Caroline Wozniacki er videre til anden runde i hendes yndlingsturnering på WTA-touren, New Haven Open, som hun har vundet fire gange i træk fra 2008 til 2011.
Hendes modstander i første runde, kineseren Peng Shuai, måtte opgive at spille videre ved stillingen 3-1 i dansk favør i andet sæt. Peng Shuai vandt første sæt 6-2.
Det var anden gang i løbet af en uge, at de to mødtes. Ved WTA-turneringen i Cincinnati sejrede danskeren 6-1, 6-1, og med dagens resultat fører hun nu 5-1 i den indbyrdes statistik.
Sidste år nåede Wozniacki semifinalen, hvor hun måtte opgive på grund af en knæskade.
New Haven Open er en lille turnering, hvor der blot deltager 30 spillere, og mange af de bedste på verdensranglisten bliver væk. Derfor er Wozniacki seedet som nummer fire og skal altså nå semifinalen, hvis seedningen holder.
Lodtrækningen har været Wozniacki nådig. I anden runde skal hun op mod nummer 59 på verdensranglisten, italieneren Karin Knapp, der måtte gennem en kvalifikationskamp for at få adgang til hovedturneringen.
Caroline Wozniacki er rangeret som nummer otte i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned