Wozniacki: Fantastisk at nå US Open-finalen igen
Den danske tennisspiller har store roser til publikum på Arthur Ashe Stadium efter sejren over Peng Shuai.
Caroline Wozniacki er lykkelig efter at have kvalificeret sig til sin anden grand slam-finale i karrieren.
Den danske tennisspiller førte 7-6, 4-3 over Peng Shuai i US Open-semifinalen i New York, da kineseren måtte trække sig efter det, der lignede et krampeanfald.
Wozniacki, der tabte US Open-finalen i 2009 til belgieren Kim Clijsters, er glad for at være tilbage i slutkampen i den amerikanske grand slam-turnering.
- Det er fantastisk. Der er gået fem år siden finalen sidste gang, så det er fantastisk at være tilbage, siger danskeren i et tv-interview på Arthur Ashe Stadium.
Caroline Wozniacki har store roser til publikum på verdens største tennisstadion, der kan huse omkring 23.000 tilskuere.
- Jeg elsker jer alle. Tak fordi I har heppet på mig i disse to uger, siger hun.
Caroline Wozniacki skal i finalen møde enten den topseedede Serena Williams fra USA eller russeren Ekaterina Makarova, der er seedet 17.
- Nu vil jeg have et bad, og så vil jeg se dem spille, slappe af og spise noget god mad, siger danskeren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned