Den tidligere tennisspiller Morten Christensen mener, at der venter Caroline Wozniacki et tag-selv-bord, når danskeren møder Maria Kirilenko ved Wimbledon.
Caroline Wozniacki har gode chancer for at spille sig videre til tredje runde af Wimbledon. Den tidligere tennisspiller og coach, Morten Christensen, mener ikke, at Maria Kirilenko, der venter på Centre Court senere på eftermiddagen har evnerne til at slå sin danske modstander.
- Jeg har svært ved at se, at hun har nogen våben til at slå Caroline, medmindre at Caroline bliver rystende nervøs, siger Morten Christensen til Ritzaus Bureau.
Selv om den 18-årige dansker havde vanskeligheder i første runde mod japanske Kimiko Date Krumm, så mener Morten Christensen, at Kirilenkos spillestil passer bedre til Wozniacki.
- I første kamp blev hun trukket ned i tempo, mistede initiativet og havde svært ved at få det tilbage. Kirilenko spiller ligesom Caroline - men er bare dårligere - så det er et tag-selv-bord for Caroline, vurderer Morten Christensen.
Caroline Wozniacki spiller anden kamp på Centre Court med skuespilleren Mads Mikkelsen blandt publikum. Danskeren ventes i aktion sidst på eftermiddagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned