Caroline Wozniacki brugte så få kræfter, da hun mandag aften åbnede French Open ved at besejre japanske Kimiko Date-Krumm 6-0, 6-2, at hun ville løbe en tur efter sejren for at få noget ekstra motion.
Men far og træner, Piotr Wozniacki, var ikke meget for idéen.
- Jeg sagde: Nej, spar på kræfterne, fortæller Piotr Wozniacki.
Han var utilfreds med, at arrangørerne havde programsat datterens kamp til mandag i stedet for tirsdag.
Caroline Wozniacki er ankommet til Paris med en frisk turneringssejr fra Bruxelles i bagagen - en sejr, der krævede to hårde tresætskampe hen over weekenden.
- Dem, som har spillet finale ugen inden, plejer at få lov til at begynde tirsdag, siger Piotr Wozniacki, der var glad for resultatet, men ikke imponeret spillets niveau:
- Det var ikke fantastisk tennis, men Caroline prøver at spare sine kræfter, alt hvad hun kan, og hun så, at hun var bedst, så hun spillede bare bolden tilbage midt på banen, siger han.
Den førsteseedede dansker møder nu den canadiske kvalifikationsspiller Aleksandra Wozniak i næste runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned