Wozniacki får ny eftermiddagskamp i Wimbledon
Caroline Wozniacki havde ingen problemer, da hun vandt i første runde. Foto: Andrew Boyers/Reuters
Andrew Boyers/Reuters
Caroline Wozniacki spiller anden kamp på bane 1 ved Wimbledon onsdag mod Ekaterina Makarova.
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki kan se frem til at spille på nogenlunde samme tidspunkt som mandag, når hun onsdag skal spille sin kamp i anden runde i grand slam-turneringen Wimbledon.
Wozniacki, der er andenseedet i turneringen, skal spille kamp nummer to på bane 1 mod russeren Ekaterina Makarova.
Programmet på denne bane begynder klokken 14 dansk tid med opgøret mellem Venus Williams og Alexandra Dulgheru.
Et godt bud er, at danskeren derefter skal i kamp omkring klokken 15.30 eller 16.
Wozniacki indledte turneringen på Centre Court, men onsdag er den største arena forbeholdt stjerner som Roger Federer, Serena Williams og Victoria Azarenka.
Danskeren, der i sidste uge vandt WTA-turneringen i Eastbourne på græs, så ud til at befinde sig godt på Centre Court, hvor hun slog amerikanske Varvara Lepchenko med 6-0, 6-3.
Wozniackis hidtil bedste resultat i Wimbledon er en plads i ottendedelsfinalen. Hun er nået til dette stadie hele seks gange, blandt andet sidste år.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet