Caroline Wozniacki fik store slag af tjekken Petra Kvitova, da de to spillere torsdag aften mødtes ved WTA-sæsonfinalen i Istanbul.
Wimbledon-vinderen var den danske verdensetter komplet overlegen og vandt 6-4, 6-2.
Med blot en sejr i de tre kampe i rød gruppe er det højest usikkert, om Caroline Wozniacki kommer videre til semifinalerne som en af de to bedste i gruppen.
Danskerens rolle kan være udspillet allerede senere torsdag aften, når russeren Vera Zvonareva har spillet mod polske Agnieszka Radwanska, som Wozniacki besejrede i sin første kamp i gruppen.
Danskeren indledte kampen på præcis samme måde som i onsdagens nederlag til Vera Zvonareva; med at få sin serv brudt i kampens første parti.
Petra Kvitova trykkede Caroline Wozniacki langt tilbage på banen med sin slagstyrke, og danskeren havde intet modsvar i første sæt, hvor hun ikke var i nærheden af at bryde modstanderens serv.
Der var drama ved indledningen af andet sæt, da Caroline Wozniacki blev tilset af lægen.
Danskeren virkede ikke helt på toppen og kom hurtigt bagud 0-4 i andet sæt.
Petra Kvitova tillod ikke Wozniacki en eneste breakmulighed i hele kampen, og hun spillede sejren hjem på sin fjerde matchbold.
Tjekken er sikker på at gå videre efter sejre i sine to første kampe.
I den anden gruppe fik hviderusseren Victoria Azarenka sin tredje sejr på stribe, da hun vandt 6-2, 6-2 over kineseren Li Na.
Victoria Azarenka vinder dermed hvid gruppe og er klar til semifinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned