Wozniacki fightede sig videre i Paris

Caroline Wozniacki er klar til fjerde runde af French Open efter en sejr på 6-4 og 6-3 over rumænske Alexandra Dulgheru. Sejren blev fightet hjem og demonstrerede danskerens mentale overskud.

Wozniacki var langt bagud i både første og andet sæt, men fik begge gange kæmpet sig foran mod Dulgheru, som rangerer som nummer 32 i verden.

Den tredjeseedede dansker var i første sæt bagud med 1-3, inden hun løftede sit spil og tog sætsejren.

I andet sæt var Wozniacki bagud med 1-4, inden hun satte den rumænske modstander på plads.

Næste opgave for danskeren bliver enten Polona Hercog fra Slovenien eller italienske Flavia Pennetta.

/ritzau/

Tennisspilleren Caroline Wozniacki er klar til fjerde runde af French Open efter en sejr over Alexandra Dulgheru, hvor danskeren to gange var bagud.

Offentliggjort Sidst opdateret