Wozniacki fik også sejr i double

Caroline Wozniacki og danskerens indiske makker Sania Mirza spillede sig onsdag videre til anden runde i doubleturneringen ved Wimbledon.

Det skete med en sikker sejr på 6-4 og 6-1 over Anne Keothavong og Melanie South.

Selv om de britiske modstandere umiddelbart startede bedst og kom foran med 1-0 i første sæt, så blev Wozniacki og Mirza ved med at holde humøret højt hos hinanden med opmuntrende bemærkninger, hvilket var med til at vende kampen.

Danskeren har dermed fået en flot start ved dettes års udgave af Wimbledon, da hun også er videre til anden runde i singlerækken, hvor hun torsdag møder Kai-Chen Chang på centre court.

/ritzau/

Sammen med makkeren Sania Mirza er Caroline Wozniacki klar til anden runde ved Wimbledon efter sejr over et britisk par.

Offentliggjort Sidst opdateret