Wozniacki føler sig forfulgt af regn efter sen sejr i Miami
Caroline Wozniacki (tv.) måtte vente længe på at komme i kamp natten til søndag dansk tid i Miami. Arkivfoto. Foto: AP/Luis M. Alvarez
AP/Luis M. Alvarez
Tennisspilleren er træt af, at hendes kampe bliver rykket på grund af regn, men sejrede alligevel sikkert.
Det var en træt Caroline Wozniacki, der gav interview efter sin sejr over rumænske Sorana Cirstea, som hun tidligere har dannet doublepar med.
Kampen sluttede først omkring klokken 01 natten til søndag lokal tid. Regnen havde inden da udsat en række kampe, og det gik ud over Wozniackis spilletidspunkt.
- Det er som om, at hver gang jeg skal spille en kamp i år, så begynder det at regne. Man kan næsten give mig skylden for det, jokede danskeren efter sin sejr.
Heldigvis havde den tidligere verdensetter taget sine forbehold inden kampen.
- Jeg har heldigvis brugt dagen i dag på at sove længe. Jeg har ikke haft nogen ting på programmet, jeg har bare fokuseret på kampen i aften, siger Wozniacki efter den sene kamp.
Den danske tennisstjerne spillede sig videre med cifrene 6-4, 6-2 over Cirstea, som aldrig rigtigt fik presset danskeren.
- Jeg havde det godt derude. Jeg gjorde det bedste, jeg kunne for at ramme boldene hårdt.
I næste runde i Miami venter Garbiñe Muguruza, der rangerer som nummer seks i verden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde