Caroline Wozniacki er taget direkte fra søndagens turneringssejr i Dubai til denne uges WTA-turnering i Doha, og den danske etter på tenniskvindernes verdensrangliste slår fast, at hun forventer en svær vej til finalen i den stærkt besatte turnering i Doha.
- Der er mange gode spillere med her. Jeg mener, at det er et meget stærkt felt, og jeg tror ikke, at det bliver let, siger Caroline Wozniacki til turneringens hjemmeside.
Som verdensetter er hun topseedet i turneringen. Hun sidder over i første runde, og først onsdag møder hun stærke Nadia Petrova, der i sin førsterundekamp slog Roberta Vinci med 6-4, 6-2.
Seneste gang, Wozniacki spillede i Doha, var i sidste års prestigefyldte sæsonafslutning. Dengang tabte hun finalen til Kim Clijsters, men det afholder ikke Wozniacki fra at glæde sig over gensynes med byen.
- Jeg har været her for nylig, og det er dejligt at være tilbage. Jeg nyder det her. Arrangementet er altid meget, meget godt organiseret.
- Jeg kan lide banerne, jeg har spillet her en del gange, så jeg nyder at være tilbage, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned