Caroline Wozniacki forventer en svær kamp i første runde af Australian Open, hvor den danske etter på verdensranglisten er topseedet. Hun skal møde argentinske Gisela Dulko, der er kendt for at kunne slå selv de bedste på sine gode dage.
- Hun er en svær modstander, så jeg får mange bolde tilbage, så jeg skal gå ind og spille aggressivt og ikke komme for langt ned i tempo, siger Wozniacki til TV2/Sportens hjemmeside.
De to spillere har mødt hinanden tre gange tidligere. Wozniacki har vundet de to opgør, mens Dulko har snuppet en enkelt sejr. Alle tre kampe var i 2008.
Wozniacki har løftet sit spil meget siden dengang. Det er derfor også mest det faktum, at Australian Open er årets første store turnering, der bekymrer hende.
- Man kan aldrig føle sig sikker. En første runde i en grand slam er altid svær. Man vil gerne lige i gang i turneringen, så jeg skal være fokuseret 100 procent, når jeg går ind til den kamp, siger Wozniacki.
Den 20-årige dansker har ikke imponeret hidtil i år, hvor hun har tabt til både Vera Zvonareva og Dominika Cibulkova. Wozniacki kan risikere at skulle møde netop Cibulkova tidligt i turnering, da de to spilleres veje kan krydses i tredje runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde