Caroline Wozniacki er blandt de 16 sidste ved tennisturneringen Wimbledon. Danskeren vandt overbevisende 6-2, 6-2 over spanske Anabel Medina Garrigues.
Caroline Wozniacki er blandt de 16 sidste ved Wimbledon. Men en overbevisende sejr i to sæt på 6-2, 6-2 over spanske Anabel Medina Garrigues er danskeren nu videre til ottendedelsfinalerne ved Wimbledon.
Garrigues, som er nummer 20 i verden, begyndte ellers som lyn og torden og brød Wozniacki i kampens første parti, men danskeren brød straks tilbage i spanierens to næste servepartier. Wozniacki holdt føringen sættet ud og satte endda trumf på ved at bryde Garrigues med et mærkværdigt slag, som ramte rammen af ketsjeren, hoppede langt op i luften og ned på selve baglinjen og op over den 1,70 meter høje spanier.
Wozniacki fortsatte dominansen i andet sæt med en række solide, velspillede partier. Danskeren virkede i størstedelen af kampen til at have langt mere power i slagene og straffede især spanierens sløve andenserver.
Wozniacki skal i fjerde runde på mandag møde vinderen af opgøret mellem French Open-vinderen Svetlana Kuznetsova og Sabine Lisicki, som spiller senere i dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie