Wozniacki giver sig selv skyld for exit

Caroline Wozniacki indledte godt og havde mange chancer for at slå til, men blev alligevel slået i to sæt af den undertippede kineser Jiu Zheng i anden runde af WTA-turneringen Rogers Cup. Og det ærgrer den danske tennisspiller.

- Jeg har så mange chancer. Jeg har to sætbolde i første sæt, så det er ærgerligt. Jeg starter ellers supergodt, men så går jeg lidt ned, og det tager hun fordel af, sagde Wozniacki til TV2/Sporten efter opgøret.

- Jeg synes egentlig, at jeg spillede udmærket i dag. Jeg tog bare ikke de chancer, jeg havde, og så går det galt mod topspillerne, sagde hun

Hun deltager i en WTA-turnering i USA, inden US Open begynder i slutningen af august.

/ritzau/

Det blev til et ærgerligt nederlag for Caroline Wozniacki i Rogers Cup, og hun ærgrer sig over, at hun misbrugte sine store muligheder mod undertippet kineser.

Offentliggjort Sidst opdateret