Tennisspilleren Caroline Wozniacki følte, at hun fik vist sig frem fra sin bedste side, da hun spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon.
Caroline Wozniacki gav ikke Maria Kirilenko nogen chancer, da danskeren i eftermiddag spillede sig frem til tredje runde ved Wimbledon. Og Wozniacki vurderede bagefter, at hun viste noget af sit ypperste spil frem, da hun på Centre Court slog russeren med 6-0 og 6-4 og blev klar til mødet med veninden Anabel Medina Garrigues.
- Jeg spillede rigtig godt og beviste, at jeg har et højt niveau, og det var helt sikkert en af mine bedre kampe, sagde Caroline Wozniacki, efter at hun også lige havde vundet en kamp i double med makkeren Sorana Cirstea og på vej til pressemødet fik tastet på sin mobiltelefon.
- Kirilenko fik ikke mange chancer. Jeg gik ind og trykkede til den, så hun kunne ikke gøre så meget, forklarede Wozniacki.
Alligevel mente danskeren, at hun havde mistet koncentrationen i en periode i andet sæt.
- Jeg blev nok lidt for afslappet, mens hun blev ved med at kæmpe, og da den pludselig stod 4-3, så vidste jeg, at nu var det nu, fortalte den 18-årige tennisspiller, der ikke havde nået at gøre sig mange tanker om den kommende modstander:
- Jeg har faktisk ikke nået at tænke så meget over, hvem jeg skal møde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned