Wozniacki glæder sig over fremmarch
Caroline Wozniacki var tilfreds med sin overbevisende sejr i tredje runde ved Wimbledon. Danskeren er dermed videre til ottendedelsfinalerne for første gang.
Caroline Wozniacki var særdeles tilfreds med for første gang at være videre til fjerde runde ved grand slam-turneringen Wimbledon.
- Jeg har det godt med at være i fjerde runde. Det er en stor turnering og fedt, at jeg kan blive ved på den her måde, sagde Caroline Wozniacki efter sejren i to sæt over spanske Anabel Medina Garrigues i tredje runde.
Efter en lidt skidt begyndelse kom danskeren stærkt igen og levnede ikke sin spanske modstander mange chancer.
- Hun begyndte bedre end mig, men generelt spillede jeg en god kamp, så jeg er meget godt tilfreds. Det meste lykkedes. Det var godt i dag. Jeg fik mange returneringer tilbage i hendes serv, forklarede Wozniacki.
Wozniacki er tidligere slået ud ved Wimbledon i anden og tredje runde i henholdsvis 2007 og 2008. Men denne gang er hun altså nu blandt de 16 bedste.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned