Caroline Wozniacki er videre til fjerde runde i grand slam-turneringen Wimbledon efter en sikker sejr på 6-3 og 6-2 over australieren Jarmila Gajdosova.
Første sæt var egentlig mere jævnbyrdigt, end cifrene antyder. Men Wozniacki slog til på det helt rigtige tidspunkt ved at bryde australierens serv og komme foran 5-3.
Derefter kunne Wozniacki selv serve sættet hjem, og det gjorde den 20-årige danske verdensetter uden de store problemer.
I andet sæt brød Wozniacki igen Gajdosova en enkelt gang, og det var nok til at snuppe sættet og dermed kampen.
Med sejren tangerer Wozniacki sin hidtil bedste præstation i Wimbledon, hvor hun har været i fjerde runde to gange tidligere i karrieren i 2009 og 2010.
I fjerde runde, som svarer til 1/8-finalen med de 16 bedste, skal Wozniacki møde slovakken Dominika Cibulkova, som er seedet som nummer 24 i turneringen.
Cibulkova slog tyskeren Julia Görges i sin kamp i tredje runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker