Caroline Wozniacki har fået en på papiret noget nemmere vej til US Open-finalen. Den fjerdeseedede serber Jelena Jankovic stod til at møde Wozniacki i semifinalen, men lørdag aften sendte den 31.-seedede ester Kaia Kanepi overraskende Jankovic ud af US Open i tredje runde.
Dermed er en stor forhindring fjernet for Wozniacki, som i fire forsøg aldrig har slået Jankovic. Det skal med det samme siges, at esteren, hvis hun skulle nå helt frem til semifinalen heller ikke bliver en nem modstander for danskeren.
Kaia Kanepi spillede med stort overskud og styrede med tunge grundslag Jankovic rundt på banen. Omvendt var Jankovic en skygge af sig selv og viste kun i få glimt, hvorfor hun var seedet til en semifinaleplads.
Caroline Wozniacki spiller sin kamp i tredje runde mod Yung-Jan Chan fra Taiwan lørdag aften og har fortsat et godt stykke vej til en eventuel semifinale, da den tidligere russiske verdensetter Maria Sharapova også skal besejres på vejen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde