Wozniacki har revanche til gode mod veninden
Det kan godt være, at den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki har vundet fem af otte opgør mod sin gode veninde Agnieszka Radwanska, men det er polakken, som har vundet de seneste to indbyrdes kampe.
Ikke god læsning for Wozniacki, som fredag møder netop Agnieszka Radwanska i kvartfinalen ved WTA-turneringen Qatar Open, hvor 17 ud af verdens 18 bedste spillere stillede til start.
23-årige Agnieszka Radwanska har fået en forrygende åbning på 2013 med allerede to turneringssejre på cv'et.
Polakken vandt det seneste møde mellem spillerne ved Pan Pacific Open i Tokyo i september sidste år med 6-4, 6-3.
Agnieszka Radwanska er i øjeblikket rangeret som nummer fire i verden. 22-årige Wozniacki er placeret som nummer 10, og danskeren har til sammenligning ikke været i nærheden af en turneringssejr i år.
Wozniackis bedste resultat ved Qatar Open er finalepladsen for to år siden. Agnieszka Radwanska har som sit bedste to gange nået frem til semifinalen - senest sidste år.
I torsdagens 1/8-finale vandt Wozniacki over den useedede tysker Mona Barthel, mens Agnieszka Radwanska sendte den tidligere verdensetter Ana Ivanovic fra Serbien ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde