Wozniacki: Hårdt at knække svensker
Den tidligere verdensetter kom da også i problemer i begyndelsen af kampen, inden hun tog sejren med cifrene 3-6, 7-5 og 6-2.
- Jeg vidste, at det ville blive en hård kamp.
- Jeg har kendt Sofia, siden jeg var 12 eller 13 år, og vi kender hinandens spil meget godt.
- Hun har lige vundet en turnering i Memphis, så jeg vidste, at hun spiller forrygende godt i øjeblikket. Jeg er så glad for, at jeg vandt, siger Caroline Wozniacki.
Arvidsson indledte bedst i maratondysten, der varede mere end to og en halv time.
Efter at svenskeren havde vundet første sæt, sendte hun Wozniacki på randen af et uventet exit, da hun bragte sig foran med 5-4 i andet sæt.
Herefter ændrede kampen karakter, og Caroline Wozniacki viste, at hun er en klart bedre spiller end Arvidsson. Wozniacki vandt ni af de næste 11 partier og kørte uden problemer sejren hjem.
I fjerde runde venter der sandsynligvis hårdere modstand, når danskeren møder den tidligere verdensetter Ana Ivanovic fra Serbien.
Caroline Wozniacki er forsvarende mester ved turneringen i Indian Wells.
/ritzau/
Caroline Wozniacki havde på forhånd forventet, at svenske Sofia Arvidsson ville give hende hård modstand på vej mod fjerde runde ved WTA-turneringen i Indian Wells i Californien.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned